Home
Funder Kirkeby forsamlingshus generalforsamling
- Detaljer
- Publiceret: Søndag, 04. april 2010 18:45
- Skrevet af Annette Pedersen
- Visninger: 1301
Funder Kirkeby forsamlingshus har afholdt den årlige generalforsamling. 34 personer var mødt op, og det blev til et godt møde med livlig debat. Der blev sammensat en ny bestyrelse, som konstituerer sig ved første bestyrelsesmøde onsdag den 7. april.
Bestyrelsen består af følgende personer:
Frank Thomsen (var ikke på valg)
Harald G. Jensen (var ikke på valg)
Annette Pedersen (genvalgt)
Mona Fisker (nyt medlem)
Jesper Pedersen (nyt medlem)
Torben Holmvang (nyt medlem)
Joan Meldgaard (nyt medlem)
Inger Pape (suppleant)
Sten Pape og Erik Østergaard blev genvalgt som revisorer og Lars Nielsen blev valgt som revisorsuppleant.
Endvidere var der indkommet et forslag om, at forsamlingshuset fremover skal være et røgfrit hus. Der blev foretaget skriftlig afstemning, og forslaget blev vedtaget med 18 stemmer for og 13 imod.
Husker du...
- Detaljer
- Publiceret: Fredag, 19. marts 2010 23:21
- Skrevet af Annette Ekstrøm Pedersen
- Visninger: 1428
... at Funder Kirkeby forsamlingshus afholder generalforsamling tirsdag den 30 marts kl. 19.00.
Vi har brug for din støtte.
Hilsen
Bestyrelsen
Generalforsamling - Forsamlingshuset
- Detaljer
- Publiceret: Lørdag, 06. marts 2010 14:43
- Skrevet af Annette Ekstrøm Pedersen
- Visninger: 1000
Kære Funder borgere
Om få uger er det tid for den årlige generalforsamling i Funder Kirkeby Forsamlingshus og vi mangler desperat nye medlemmer til bestyrelsen.
I den forbindelse har jeg lyst til, at fortælle lidt om hvilket arbejder der følger med en bestyrelsespost eller måske mere mine tanker om, hvordan det skal være i fremtiden.
De 2 bestyrelsesmedlemmer som stopper, Marianne Løkke og Frede Bundgaard, har sammen med Fredes kone Jytte, lagt rigtig mange arbejdstimer i huset med rengøring, vedligehold, fremvisning og udlejning. Det er meget beundringsværdigt og er bl.a. medvirkende til, at vi snart står med et gældfrit hus. Tusind tak for jeres indsats!
Vi 3 der er tilbage i bestyrelsen hverken kan eller vil lægge en sådan arbejdsindsats. Derfor skal den fremtidige drift af forsamlingshuset omstruktureres. Jeg tænker bl.a. på, at betale os fra rengøring og måske andre ting og evt. forhøje lejeprisen. Jeg mener, at forsamlingshuset stadig skal drives som et nøglehus og at det ikke er bestyrelsens opgave, at planlægge og stå for diverse fester og arrangementer i landsbysamfundet.
Jeg håber inderlig at nogle af jer Funder borgere har lyst til at hjælpe med, at bevare Funder Kirkeby forsamlingshus drift i Funderborgernes hænder.
Mød op til generalforsamlingen tirsdag den 30. marts kl. 19.00 og bak op om sagen.
Mange hilsner fra
Annette Ekstrøm Pedersen
Harbovad 3
Fastelavn og Fællesspisning
- Detaljer
- Publiceret: Lørdag, 06. februar 2010 16:32
- Skrevet af Michael Svarre
- Visninger: 1094
Fastelavnsfest:
Så er der igen fastelavnsfest i forsamlingshuset. Vi håber, at se en masse børn i sjove og fantasifulde forklædninger.
Vi slår katten af tønden og morer os sammen med Svend og Kaj, der spiller og laver sjov.
Billetter kan købes i Sparbutikken, Funder Kirkeby til 30,- senest d. 10/2
Fællesspisning
Husk at købe billetter i Spar butikken, Funder Kirkeby senest onsdag d. 10/2.
Voksne 60,-
Børn 3-12 år: 30,-
Børn under 3 år spiser gratis
Hilsen Borgerforeningen