PÅ LØRDAG GÅR DET LØS IGEN I FUNDER HALLEN

På lørdag den 22. oktober er der igen håndbold i Funder Hallen efter en forhåbentlig veloverstået efterårsferie. Dagens kampsponsorer er Vestjylland Forsikring og Haurum Autoservice i Funder Kirkeby.

U-12 Drengene spiller deres første hjemmekamp mod Engesvang Boldklub - samme modstander spiller Serie 3 Herrer i mod lige efter drengene. To lokalopgør som forhåbentlig ender med hjemmesejr. 

Kl. 14.00 spiller 3. Division Herrer mod 2. Divisionsnedrykkerne fra Rækker Mølle Håndbold. Herrerne vil kæmpe alt hvad de har lært, og forsøge at tage den tredje sejr i træk - men det bliver en svær opgave mod et stærkt vestjysk mandskab. Efterfølgende skal vores damer forsøge at tage sæsonens første sejr i turneringen når Stjær BK gæster Funder Hallen. Dagen rundes af med endnu et lokalopgør, når Serie 1 Herrer kl. 16.30 møder Bording KFUM.

Kig forbi Funder Hallen lørdag, og støt op om de lokale helte :)