Du er her: Hjem Byens historie Funder kirke

Funder Kirke

  • Udskriv
Detaljer
Oprettet: Lørdag, 09. august 2008 08:48
Senest opdateret: Mandag, 11. februar 2013 01:04
Publiceret: Lørdag, 09. august 2008 08:48
Skrevet af svarre!
Visninger: 986

Fra hvilken side man end betragter Funder Kirke, er den en lille smuk og harmonisk bygning. Den er kullet, dvs. uden tårn, og der har aldrig været tårn på den. Men akkurat det giver en arkitektonisk ro over bygningen; stilfærdig og prunkløs er den, men ydmyg er den ikke for det; der er stil og værdighed, ja myndighed over den; den lader sig ikke sådan overse.

Den er bygget ca. år 1150 af omkring 800 kvadersten fra sognets marker. Den oprindelige kirke var meget enkel og bestod kun af skib og kor og indgang både i nord- og sydvæg. Man kan få et indtryk af det ved at betragte kirken fra nord.

Våbenhuset er tilføjet kirken, formentlig i 1400-tallet, og blev oprindelig opført i kvadersten fra en kirkeruin i Engesvang. Ved en senere restaurering er de fleste kvadersten dog erstattet med mursten.

Funder Kirke benævnes med god grund som en perle blandt landsbykirker.

 

 


Funder Kirkes ydermur har været sat om, i det mindste en gang, måske flere. Vi ved, at vestgavlen styrtede sammen under en storm i 1901, og at våbenhuset blev sat om ved kirkerestaureringen i 1954. Og meget andet kan være sket i de mere end 800 år, uden at vi i dag ved om det.

Alligevel er det et meget smukt murværk, især mod syd. Sokkelstenene er i enkel skråkantprofil, men stort set i fin stand. Og de ligger solidt og godt som fundament for den tunge mur.

 


Det, der gør sydmuren så smuk, er for det første, at stenene er sat så nøjagtigt, at murfladen bliver helt jævn og glat, og for det andet at de vandrette og lodrette linjer og de de rette vinkler er bevaret. Ingenting der gynger og svajer eller synker. Muren er i urokkelig ro og balance med sig selv.

De brede fuger og det hvidkalkede bånd foroven under taget bevirker, at muren fremtræder mindre massivt og tungt, end den må have gjort oprindelig. Dengang har hele kirkebygningen virket som én stor massiv granitsten. Men i dag virker den let og yndefuld. Det er netop hemmeligheden ved Funder Kirke – det lette og yndefulde, skabt med tunge materialer.

 

 

 


Funder Kirke er præget af sine hvidkalkede hvælvinger i både skib og kor og af det relativt brede kirkerum. Det er et ægte gotisk rum med hvælvinger, der løfter sindet og meget lysindfald fra de tre store sydvinduer.

Sådan har det dog ikke altid været. Hvælvingerne er fra år 1500 og har erstattet et fladt bjælkeloft, og med de oprindelige små og lysfattige vinduer som det der stadig sidder i nordvæggen, har det været et mørkt og dystert rum.

Den tilmurede kvindedør er stilfærdigt markeret i muren indvendig. Derudover er der tilmurede rundbuevinduer mod nord og øst.


Altertavlen i Funder Kirke er fra 1654 og bærer våbenskjoldet for lensmand Mogens Høeg, Silkeborg, flankeret af to andre våbenskjold. Kun 46 år efter prædikestolen i renæssance er kunststilen skiftet til barokkens frie og svulstige former.

I Vrads Kirke og Skorup Kirke findes identiske altertavler, og alle tre er skænket af lensmand Mogens Høeg på Silkeborg Slot.

Altertavlen er et nydeligt barok-billedskærerarbejde i egetræ. Til venstre ses Moses med staven og lovens tavler med de 10 bud. Pudsigt nok mangler bud nr. 4 og 5.

Moses har to huller i panden, fordi han oprindelig er blevet afbildet med horn. Dette fænomen ses ofte og hænger sammen med en skrivefejl i den latinske bibel, Vulgata, hvor "coronatus" (kronet) er blevet til cornatus (behornet).

Mens Moses repræsenterer staten, repræsenterer figuren til højre kirken. Det er ypperstepræsten Aron med de 12 ædelsten på brystskjoldet, der måske symboliserer Israels 12 stammer. Under Arons højre hånd ses muligvis et røgelsesalter.


På Altertavlens vingefløje midt i barokkens overdådighed af frugtklaser og gevandter står Adam og Eva på hver sin side. Over alterbilledet står følgende vers: "Saa knæler for Guds alterfod - hvor Jesus os giæst byder - Sit Sande Legeme og Blod - til Pant hand os her yder".

Lige over inskriptionen er der en smal frise med overdådige frugtklaser. Ovenover igen signaturen F3 med kongekrone over for Frederik III, Danmarks konge 1648-70, omgivet af to løver.

Foroven til venstre en figur, der tømmer en kalk ned i et bæger, og til højre en figur med en bog. Øverst står Jesus bærende på sit kors og træder djævelen under fode. De tre figurer foroven skal antagelig symbolisere Tro, Håb og Kærlighed.

Selve alterbilledet er senere end altertavlen, tilføjet i forbindelse med den restaurering af kirken, som etats- og justitsråd Jens Jørgensen Serup til Sejlgaard bekostede midt i 1720'erne. Det er malet i Leonardo da Vinci-stil og forestiller nadveren netop i situationen, da Jesus siger "En af jer her ved bordet vil forråde mig". Man fornemmer forfærdelsen og forvirringen i disciplenes ansigter.


Alterbordet og korvæggen dækkes af et panel med ni apostel-malerier, der oprindelig stammer fra et pulpitur i kirkens modsatte ende. Hvor orglet i dag står, var der tidligere et kapel for Jens Serup og familie - kisterne blev fjernet i 1840. (De to gitterlåger og bjælkestumpen med inskription i våbenhuset stammer ligeledes fra Serup-familiens begravelsesrum, der blev sløjfet ved kirkens istandsættelse i 1953-54).

På bordet står malmstager fra midten af 1600-tallet. De bærer Malene Holcks forældrevåben. Alterkalk og disk er fra 1727, skænket af Jens Serup i forbindelse med kirkerestaureringen.


Den smukt malede prædikestol i Funder Kirke er fra 1608. En rigtig renæssance-prædikestol, enkel og smuk, stram og klassisk i sin opbygning.

Lydhimlen over prædikestolen er tilføjet i 1726 i forbindelse med en restaurering af kirken, som blev bekostet af kirkens store velynder, Jens Serup på Sejlgaard. På lydhimlen står: "Ao 1726 Haver Edle og Velbr Herre Hr JustitzRaad Jens Seerup med sin Edle og Welbr. frue Marrine Krusse ladet dene Pidiekstoel Renov. Flyttet og Stafferet paa sin bekostning".

Felterne er bemalet med billeder af de fire evangelister. Under malingen skimtes ældre våbenskjold.

Bag trinene op til prædikestolen, på det oprindelige gelænder, ses tre billeder med pietistiske hjertesymboler. Først i 1700-tallet var hjertet det foretrukne symbol, sædet for de dybe følelser.

Døbefonten er ret ejendommeligt af gotlandsk kalksandsten. Den er med glat, bolleformet kumme, hvori der ligger et sydtysk fad fra omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen.

I våbenhuset overvældes man næsten af den magtfulde portal ind til kirken. På den halvrunde tympanonsten ses to løver med fælles hoved. Det er den eneste figur i hele portalen, men man fornemmer tydeligt, at stenmesteren har behersket sit materiale kunstnerisk. Portalen udtrykker ro og styrke på samme tid.

På hver side af døren er der sten med smukt tilhuggede søjleprofiler, og med fine sokler (basis) forneden og fine såkaldte kapitæler foroven.

Ved soklen til venstre for døren for døren er der i zig-zagmønster ristet runer: der står NIKLS, dvs. Nikolas eller Niels. Det kan være et helgennavn, der fortæller, at kirken er indviet til Sct. Nikolas. Eller det kan være navnet på en betydelig person ved kirkens opførelse.

 

Funder Kirkegård er i forbindelse med en større renovering i begyndelsen af 1980'erne blevet inddelt i seks områder med forskellige typer gravsteder. Udviklingen er gået i retning af færre traditionelle gravsteder til et mere parkagtigt præg med grønne områder og fællesanlæg, der lægger op til en mere ekstensiv drift.

I den nordlige ende af kirkegården finder man kapellet, som er fra 1930'erne. Her kan kisten med afdøde stå i betryggende kølighed i dagene op til en begravelse, - kapellet er forsynet med et anlæg, der kan sænke temperaturen i lokalet til 8 grader.

 

 

Materialet er kopieret fra Funder Kirkes hjemmeside : http://www.funderkirke.dk/index.php?id=8322.