At holde en fest i forsamlingshuset i 40-50'erne

Tilbage i 1940-1950’erne var det meget mere besværlig, når man havde lejet forsamlingshuset og skulle holde en fest,  f.eks. en familiefest.
Den, der havde lejet huset, skulle selv levere brændsel til køkkenet, og det vil sige tørt, kløvet træ, og en del tørv. Brændslet blev leveret i sække, som blev stablet op under trappen i gangen. Der skulle jo være brændsel til gruekeddel og komfur i køkkenet.
I gruekedlen blev der bl.a. kogt suppe til festen, og komfuret blev jo flittig brugt. Der blev fyret både med træ og tørv. Der var så meget plads, at der kunne være 3-4 gryder på een gang.
Der var meget travlt i køkkenet, når der et par hundrede gæster. Kartofler skulle koges, Rødkål skulle holdes varm, og sovsen skulle laves. Der skulle også være plads til at koge kaffevandet.
Der skulle også leveres brændsel - dvs. tørt, kløvet træ til gruekeddel over til hjørneejendommen Moselundvej 2. Deres gruekeddel blev altid brugt til at varme vand til opvask, når der var store gilder.

Moselundvej 1’s veranda blev brugt som en slags spisekammer. Tænk på, der var ikke hverken køleskab eller fryser. Som tak for denne hjælp fik disse 2 husstande - nok mest konen en blomst.

Den, der havde lejet huset, skulle også selv sørge for viskestykker og karklude og nogle håndklæder til køkkenpersonalet. Dengang brugte man jo ikke håndklæder på toiletterne. Toiletterne var jo i en lille tilbygning ved den søndre ende af forsamlingshuset. To små rum med et bræt med hul i og en spand under.
Porcelæn var en hel kapitel for sig selv. Porcelænet blev lejet i "Brugsen", Der var en perron, og der var trappe ind i den vestre gavl i Brugsen. Inde på brugsens lager stod porcelænet, når det ikke var i brug.
Dagen før en fest skulle holdes, skulle uddeleren (på aftalt tid ) sætte porcelænet ud på perronen. Her var der 3 til 4 damer, der tog imod. Et par stykker satte det over i det åbne vindue i forsamlingshuset, og et andet par stykker tog fra inde i huset. Det hele skulle jo vaskes af, inden der kunne dækkes borde,
Porcelænet kunne jo godt stå og blive lidt støvet på ”Brugsens" lager. Kopper og andre småting stod i store runde kurve, tallerkner stod i stabler på hylder med fri adgang for støv.  
Det var jo gerne nabokoner og gode veninder, der hjalp med opvask dagen før festen, og dagen efter skulle der jo mandskab til at flytte porcelænet tilbage på "Brugsen"s lager igen. Det var en stor lettelse, da forsamlingshuset købte porcelænet.

Det gamle forsamlingshus

 

 {gallery}FK/forsamlingshus/gl{/gallery} 

Det nye forsamlingshus

Det snart 100 år gamle forsamlingshus var ved at være nedslidt, og blev snakket meget om hvordan vi kunne bygge et nyt.
Driftige folk i byen .....
Økonomi
Kommune
Grund
Byggesag
Frivillig arbejdskraft