Fastelavn og fællesspisning i forsamlingshuset 2009

Fastelavn og fællesspisning i forsamlingshuset lørdag d. 21. februar 2009
Først på eftermiddagen dukkede en stor og særdeles broget flok op. Det var de flot udklædte børn, der indtog forsamlingshuset . Der var tøndeslagning for både de store og små, og sidstnævnte havde ualmindelig svært ved at få tønden til at give op.
Traditionen tro underholdt Svend & Kaj, og selv om deres entusiasme som sædvanligt var høj, tydede størrelsen på flokken af børn på gulvet på, at det måske er tid til fornyelse på dette punkt?
I løbet af eftermiddagen dalede sneen tungt, og da det var blevet tid til fællesspisning først på aftenen, lå der et pænt lag, som børnene straks efter maden gik i lag med, mens de voksne tog sig god tid til maden, og en hyggelig snak. Endnu en gang tak til vores trofaste og hårdtarbejdende borgerforening!