Late Night ved Spar
- Detaljer
- Publiceret: Fredag, 24. oktober 2008 20:16
- Visninger: 1442
Sidste weekend i oktober er det altid weekenden, hvor vi skifter til vintertid og havemøblerne skal
sættes ind. Det er også weekenden, hvor Spar holder Late Night fra kl. 20-22. Man skulle måske
ikke tro, at Late Night i Funder Kirkeby skulle kunne trække 150 mennesker ned i Spar.
Lige som andre lidt større byer er der gode tilbud, som trækker, men i Funder Kirkeby er det også
fællesskabet, som trækker.
- At komme ned i Spar til den berømte rafling med Karl Aage om 70 stk Othello lagkager til priser fra 12 kr til 30 kr.
- At komme ned til den efterhånden legendariske hotdog - ikke fordi det er en speciel hotdog, men mere for hyggens skyld - snakken hen over disken.
- At komme ned og snakke med de andre i byen, som du måske ikke møder så tit i dagligdagens travlhed.
Kl. 21 var alle Othello lagkagerne udsolgt og der var langet ca. 150-200 hotdogs over disken.