Skt Hans 2009

Tilmeldingen til Skt Hans i 2009 blev rekordstort. Der var 170 spisende gæster, da teltduggen blev åbnet kl. 18.00 til Borgerforeningens største fællesspisnings-arrangement. Traditionen tro blev der serveret det store tag-selv bord, grillede bøffer og frankfurtere i store mængder. I løbet af aftenen kom der yderlige 50 gæster til selve bålet.

 

Borgerforeningen stod for alt det praktiske arbejde med at få sat telt op, lavet mad, grillet bøffer og pølser. Der var stort og flot arbejde, som de havde præsteret. Det fortjener de stor ros for.Tak til Hanne og Lasse for lån af marken.

Kaj og Annette stod igen i år for underholdningen for børnene. Der var aktiviteter som ringridning på pony og cykler og snobrød over bål.

 

Båltalen blev holdt af (Skt) Hans Løkke, som på forbilledelig vis mestrer kunsten at holde inspirerende taler. Han påpeger i sin tale, at vi skal passe på, at vi ikke bare har nok i os selv, men også tager del i livet omkring os. At vi ser os omkring og hjælper til, hvor der er brug for det. Inviter dine naboer til kaffe og interesserer dig for hvad der sker på den anden side af hækken. Vi skal være bedre til at tage vores tørn og støtter op om arrangementer i borgerforeningen, stiller op til generalforsamlinger i Borgerforeningen, Forsamlingshuset, sportsforeninger. 

Sidst men absolut ikke mindst. Støt vores lokale butikker og håndværkere. Det er så vigtigt for byens fremtidige eksistens og sammenhold. 

 

 Forskellige fotos fra aftenen.

 

 

  {gallery}2009/06_skthans/load{/gallery}